Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Uforståelige sætninger at klæde sig i Jeg skrev mig vild i de dage. Jeg var i din krop, og du? Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed.

I bussen skrev jeg en sms til dig.

Du skrev breve til ilden, du skrev breve til dig selv. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne

Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne. Jeg kyssede en vinters nattemørke.

Dette langsomme blik imod stenene. Jeg skriver dagen igang, stille. Hvad tæller du til? Sad jeg alene?

Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne. Kan jeg være i dette landskab?

Da jeg lå der og lyttede blev jeg bange for at miste dig. Mørket kaldte vi bare for mørket. Dette langsomme blik imod stenene. Blæste det virkeligt? Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.

Kan jeg være i dette landskab? Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. En.

Stjernekontinent. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.

Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå.

Den sorte nat er uudgrundelig, jeg går i blinde. Når jeg skrev dit navn på min iPhone faldt mine tanker ud i deres egen vilde fest. Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag.

Den højrenationale himmel. Intimiteten i skriften I hver dag gled dine hænder forsigtigt igennem mit hår.

Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.

Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. At tale var blevet uoverskueligt. Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. Ved de yderste kyster havde du fundet en lille grøn sten.

Det var kun fornemmelsen af vind, af sand, af mørke, af sol, af min krops fjerne funktioner, stilheden (der aldrig var stille). Blå øjne mod den milde himmel. Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre. Den sindssyge himmel. Som at sidde i dine øjne og bare lytte til alting.

Sætningerne er sarte kredsløb. Så var der en, der lyttede til skovene. Notesbog. Beskydning.

I min første App vågnede jeg, og satte et lys i dit smil. Der var noget, som var mat (var mat) imellem mine fingre.

Du siger noget om solen. Jeg kyssede en sommers morgenrøde.

Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen. Jeg skriver natten i gang, stille. I min første App vågnede jeg, og satte et lys i dit smil. Har vi de samme øjne?

Hvis jeg havde mødt dig tidligere, ville jeg også have valgt at følge dit blik. Du kan være i dette landskab.