Ilden. Bagefter tronede ulæste bøger sig op. Du ville sige noget, du tav. Der var noget som åbnede sig. Jeg har skrevet et kort til dig. Der er en, der forkæler mit mørke i den lysende fremtid (brb).

Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.

Farvede ordene milde. Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. For hvert lag af betydning i stenene. Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud.

Jeg skriver dagen igang, stille. Kan jeg skrive sådan? Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.

Jeg bladrer i en tilfældig bog. Dette hurtige blik imod vandet. Så var der en, der lyttede til skovene. Et genert rum, et intimt rum. Jeg skriver fra din spidse næse mod en verden, der funkler og glimter.

Har vi de samme øjne? Jeg skriver dagen igang, stille.

Som nu i morges:Som nu i morges: Som nu i morges: Som nu i morges:

Vi stod derinde og fortalte og lyttede. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. Vi tænkte på sammenhænge for naturens fænomener: Nordlysets sitren i ens stemme; de glitrende hemmeligheder inde i stenene, inde i jorden, inde i hinanden;

Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?). Ilden.

Det her er en leg. Der var en hvirvlen i luften og det sitrede af farve fra væggene. Jeg skrev på de tavse mure, ved de yderste kyster, ved de stille gader, de forsigtige veje.

Skærmene stråler bag nætter, bag drømme // Track-back: Feed!Skærmene stråler bag nætter, bag drømme // Track-back: Feed! Skærmene stråler bag nætter, bag drømme // Track-back: Feed! Skærmene stråler bag nætter, bag drømme // Track-back: Feed! Skærmene stråler bag nætter, bag drømme // Track-back: Feed!

I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. Når du siger mit navn, svarer min krop. Du, du. Træk mig med ud over sletterne, vind, træk mig helt ned til klipperne. Jeg kunne mærke dit hjerte slå mod min pik. Jeg sejlede omkring på overfladen af alt.

Stolen jeg sad på knirkede i solen. Og dén himmel; det var en sindssyg dag. Afsindighed. Udsalgsvarer. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Stofferne. Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.

Solens sind. Nede ved havet. Whatever; nat efter nat. Stolen jeg sad på knirkede i solen. Den sindssyge himmel. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde. Brev i april.