En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker. Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. Jeg lå og lyttede til dit hjerte.

Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme.

Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede?

Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Ord. Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede?

De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe. På et stort stykke hvidt papir. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Bagefter sad jeg i timer og læste. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse.

Glashænder. Jeg bladrer i en tilfældig bog. Der var noget som åbnede sig.Der var noget som åbnede sig. Der var noget som åbnede sig. Noter. Beskrivelser. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Uforståelige sætninger at klæde sig i

Uforståelige sætninger at klæde sig i Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften.

Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede. Luften og jordens sange. Afsavn. Udsagn. Det dybeste af alt er huden?

Nu driver mine drømme ind i et blidere, en bedre tid.

Nu er der en uro i kroppen. Jeg kunne mærke dit hjerte slå mod min pik. Jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Bordet vipper. Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen. Når jeg vågner og ser dig åbne dine øjne.

Jeg er på den anden side af havet. Jeg sejlede henover havet, henover himlen.

Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt. Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt.

Giver det mening? På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Du siger noget om solen. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.

Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene

Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger.

Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber.

Min ene pen er rød og den anden sort. Var der virkelig ild et sted? Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Jeg skriver dagen igang, stille. Når du siger mit navn, svarer min krop.