De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe. På et stort stykke hvidt papir. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Bagefter sad jeg i timer og læste. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse.