Hav d 13.11.16 12:45:05 til 12:46:12

Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores linje. Vi, vi. Jeg tegnede sorte kvadrater på din hud for at være sikker på, at alting var virkeligt. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.

Hav d 13.11.16 10:13:22 til 10:14:12

Stod imod, men gjorde intet.

Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede. Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Jeg skriver i natten, i den fugtige alvor. Bøgerne tegnede deres egen retning. En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker.

Samtale d 12.11.16 15:33:46 til 15:34:40

Du, solen.

Du siger noget om solen. Ring til mig uden grund. Ikke søge ly. Jeg tegnede sorte kvadrater på din hud for at være sikker på, at alting var virkeligt. Når jeg vågner og ser dig åbne dine øjne. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste.