Jeg tror, du havde glemt den der. Altid er det dette langsomme blik. Skyen skjulte noget for fuglene. Træerne.

Ikke søge ly. Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen. Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser. Om landskabets forvandling og den hvide himmel og havets nuancer i gråt.

Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud. Hvilken nat fulgte efter natten? Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne. Har vi de samme øjne?

Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.

Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren. Kan jeg være i dette landskab? Bøgerne tegnede deres egen retning.

Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren.

Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Var disse linjer virkeligt virkelige?

Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Gaderne drak igennem øjne af klarhed, øjne af lys. Jeg, du, den.

Jeg, den skrøbelige sandhed. Alting ligger bag alting.Alting ligger bag alting. Og en anden dag: Når jeg vågner og ser dig åbne dine øjne.

Intimiteten i skriften Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger. Glashænder. Bagefter sad jeg i timer og læste. Hvem var det, der skrev: Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren.

Min ene pen er rød og den anden sort.

Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste. Bagefter sad jeg i timer og læste. At tale var blevet uoverskueligt. Min ene pen er rød og den anden sort. Blæste det virkeligt? Om andre byer, andre verdener. Intimiteten i skriften

Sammenhængene i dine læber, dine øjne og det sprøde landskab, at række helt derud. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.

At tale var blevet uoverskueligt.

Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet. Alting ligger bag alting. Jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Idealet, fnyser de slidte mure, er ikke nødvendigvis sammenhæng og pop.

Enkelte slukker bål og stiver i den hidsige røg, mens andre for altid forvandler sig og bliver som havet.

Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Jeg skrev mig vild i de dage. I hver dag gled rester af betydning med mig videre Om andre byer, andre verdener. Uforståelige sætninger at klæde sig i

Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.