Sætninger talte igennem den syngende vind, kys mig, kære vind, kys mig igen. Da jeg faldt i søvn, blev jeg i tvivl: Det er noget med steder, som er fyldt til randen med spor fra ting, som er sket. De første par nætter alene med altings standby: stød, stød stille.

Hvilke krystaller lyste i dine ord? Hvor vil det ødelagte sprog hen? Luften og jordens sange. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger.

Nu skriver jeg igen på en søjle af digte.