Lige strejfe med læberne ned gennem siderne. Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet. De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud. Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed. Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne.

Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Et mørkt væsen siver fra min mund og synes stille. Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne.

Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Nogengange falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skulderen over solens sind.

Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor. Der er en som har vendt sin trøje omvendt. Sletten forvandler sig til mørke og sten. På en rude. Som at læse glemte aviser.

Ikke var muligt at komme derind. Du må ikke forsvinde. Du siger noget om solen. Har vi de samme øjne? Kan jeg være i dette landskab?

Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. Når jeg ikke ser dig ser jeg dig ikke.

Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder.Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder. Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder. Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder.