Og vi vågnede. Du må ikke forsvinde.

Vi, hudløse.

Du flasher dine moves i den lysende nat.

Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde.

Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Træk mig med ud over sletterne, vind, træk mig helt ned til klipperne.

Du må ikke forsvinde. Der hang en nice frugt og dinglede.

Du må ikke forsvinde. I læberne og i huden. I læberne og i huden. I læberne og i huden. I læberne og i huden. I læberne og i huden.

Vi stod derinde og fortalte og lyttede. Lyset kaldte vi bare for lyset mens vi lod dets hvælving trække sig henover natten som en brusende sky fyldt med den sarte letsindighed. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. Et genert rum, et intimt rum. Du flasher dine moves i den lysende nat. Jeg havde glemt den. I den periode: udsigten, stilheden.

Sætningerne er filtrede tråde.

Ved de yderste kyster havde du fundet en lille grøn sten. Jeg på overfladen. Men mit sprog er ikke fjendtligt.

Du. I bussen skrev jeg en sms til dig.

Vores hud er spændt ud over endnu en mail, SV. SV. RE. Forward: Jeg ville gerne give dig mine. Ofte falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skuldrene over månens sind. Når du siger mit navn, svarer min krop.

Jeg lyttede til dit hjerte. Din vejrtrækning og bløde bølgende bevægelser.

Vi har travlt. Sammen lå vi og kortlagde: Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag.

Rifterne. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores linje. At forvandle dette rum til et andet. Jeg var nøgen i de dage. Et genert rum, et intimt rum. At forvandle dette rum til et andet. At forvandle dette rum til et andet. At forvandle dette rum til et andet.

At forvandle dette rum til et andet.

At forvandle dette rum til et andet.

Træerne. Jeg har skrevet et kort til dig. I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger. Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud.

Hvem var det, der skrev: Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.

Jeg læste i tilfældige digtsamlinger.

Det var før du. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Jeg læste dine linjer.

Solstorm. Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene.

Sætningerne er et hav.

Var der virkelig ild et sted? Dansende, legende, lyttende. Sandet. Når jeg lod fingrene løbe udover skyggerne, skreg et sår dybt fra knoglernes hvide. Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren. Det var ikke markerne jeg kom fra. Dine kodningen lyser i mit flow i mine nætter.

I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn.

Uforståelige sætninger at klæde sig i. Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Sletterne trak helt ud til havet som trak videre i himlen som trak i øjnene som en let tåge. Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Det er noget med steder, som er fyldt til randen med spor fra ting, som er sket. Det handler om

Jeg er lost i en borderlinenat. Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber.

I dagen skriver vi gamle bøger, og for hver gang vi puster luften ud, er der andre, der trækker den ind. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Hver aften slår solens sind en kløft gennem bjergene. Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel.

Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Jeg tegnede sorte kvadrater på din hud for at være sikker på, at alting var virkeligt. Og vi tænkte på de mindste detaljer, på atomerne, molekylerne, på stoffernes reaktion med hinanden. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.