Sætningerne er et hav.

Var der virkelig ild et sted? Dansende, legende, lyttende. Sandet. Når jeg lod fingrene løbe udover skyggerne, skreg et sår dybt fra knoglernes hvide. Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren. Det var ikke markerne jeg kom fra. Dine kodningen lyser i mit flow i mine nætter.