Vi stod derinde og fortalte og lyttede. Lyset kaldte vi bare for lyset mens vi lod dets hvælving trække sig henover natten som en brusende sky fyldt med den sarte letsindighed. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. Et genert rum, et intimt rum. Du flasher dine moves i den lysende nat. Jeg havde glemt den. I den periode: udsigten, stilheden.

Sætningerne er filtrede tråde.