Ikke søge ly. Jeg var i din krop, og du? Træerne. Nu er der en uro i kroppen. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber.Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Sad jeg alene?

Når jeg vågner og ser dig åbne dine øjne.

Jeg elsker at vågne og se dig vågne.

Gennem hullet i hegnet.Gennem hullet i hegnet. Gennem hullet i hegnet. Gennem hullet i hegnet. Gennem hullet i hegnet. Her er dagen allerede langt foran mig. I bussen skrev jeg en sms til dig. Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren.

Brev i april. Hvis jeg havde mødt dig tidligere, ville jeg også have valgt at følge dit blik. I hver dag gled rester af betydning med mig videre.I hver dag gled rester af betydning med mig videre. I hver dag gled rester af betydning med mig videre.

Stolen jeg sad på knirkede i solen. At forvandle dette rum til et andet. Det var før du kunne forsvinde.

I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod.

Når du siger mit navn, svarer min krop. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. Jeg fandt en linje et sted under min reol. I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Hver aften slår solens sind en kløft gennem bjergene.

Det gør ikke noget. Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger udenfor alting. millioner år gammelt glas i den lysende ørken.

Som en anden dag, hvor det ikke var muligt. Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven.

Der var noget som åbnede sig.

I læberne og i huden. Kan jeg skrive sådan? Og vi vågnede. Du rækker dine øjne mod de kommende kyster. Når jeg vågner og ser dig åbne dine øjne.Når jeg vågner og ser dig åbne dine øjne. Når jeg vågner og ser dig åbne dine øjne. Når jeg vågner og ser dig åbne dine øjne.

Der var en hvirvlen i luften og det sitrede af farve fra væggene. Derinde bag bjergene. Jeg er på den anden side. Rundt omkring de tøvende stjerner fandt vi på navne til tingene.

Der var intet som skulle glemmes. Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?).

Ved de yderste kyster havde du fundet en lille grøn sten. Her er dagen allerede langt foran mig. I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort. Rifterne. Her er dagen allerede langt foran mig. Jeg har skrevet et kort. Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne.

Uforståelige sætninger at klæde sig i. Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede.

Sådan svarede du. Jeg skriver dagen igang, stille.Jeg skriver dagen igang, stille. Jeg skriver dagen igang, stille. Stjernekontinent. Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud.