Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme. Sætningerne er et hav. Uforståelige sætninger at klæde sig i

Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger udenfor alting. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser.

Hver aften slår solens sind en kløft gennem bjergene.

Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Altid er det dette langsomme blik.

Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe.

I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort.

Hvilken nat fulgte efter natten? Sletten forvandler sig til mørke og sten. Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven.

Bøgerne var de eneste. Ikke floderne i ørerne. Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop. I bussen fulgte en samtale fraværet op. Var jeg stille? Sætningen løb videre igennem kæben. Det jeg kom fra..

Det ,der hænger. Det var skovene. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne.

Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet.

Bagefter sad jeg i timer og læste. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Bordet vipper. Uforståelige sætninger at klæde sig i

Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Jeg skrev mig vild i de dage.

Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Luften og jordens sange.

Kan jeg skrive sådan? Jeg skriver dagen igang, stille. Jeg kunne ikke formulere de sætninger. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det.

Var disse linjer virkeligt virkelige? Min ene pen er rød og den anden sort.Min ene pen er rød og den anden sort. Min ene pen er rød og den anden sort. Min ene pen er rød og den anden sort.

Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat.

I bussen skrev jeg en sms til dig. En regning.

Alting kan formerer sig, kan spire, kan forandre sig. Dagene. Ugerne. Vennerne. Nu ser du en sort kvadrat tegne sig et sted i det strømmende. Bøgerne tegnede deres egen retning. Mine linjer kommer igen.