Hav d 16.02.17 10:27:42 til 10:31:09

Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde. Bagefter sad jeg i timer og læste. Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen.

Landskab d 15.02.17 17:59:17 til 18:00:28

Sletten forvandler sig til mørke og sten. Sådan noget. Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud.

I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.