Jeg kunne ikke glemme det, der skulle glemmes. Du må forsvinde. Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille. Ord. Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg. Sætningerne er det inderste af huden, fibre, muskler, blodsprængniger.