Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller. Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser. Min ene pen er rød og den anden sort. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Farvede ordene milde.

Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Bøgerne hvilede omkring kaffen. Når jeg ikke ser dig ser jeg dig ikke.

Hvilken nat fulgte efter natten? Det handler om dybden, jeg graver mig ned i dybden af alt.

Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen. Hvilken nat fulgte efter natten?

Dine diamanter lyser i min mund. Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne.

I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille. Lysene lyste.

Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. Jeg kunne ikke formulere de sætninger. Jeg skrev mig vild i de dage. Jeg læste i tilfældige digtsamlinger.

Ikke søge ly. Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber. I bussen skrev jeg en sms til dig. Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen.

I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Intimiteten i skriften

Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Det var ikke markerne jeg kom fra. I hver dag gled rester af betydning med mig videre Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat. Der er en som har taget sin trøje rigtigt på.

Whatever; nat efter nat. Da blev jeg bange. I læberne og i huden. Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven.

Nordlysets sitren i din stemme. Når jeg vågnede, lå der altid en fælde tilbage fra mine drømme.

Som en anden nat, hvor alting var lol lol og hektiske skrig i det fjerne. Jeg lå og lyttede til dit hjerte. En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker.

Grå. Rundt på tingene. Jeg bladrer i en tilfældig bog.

Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud. Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven.

Jeg sad alene i solen. Jeg gik i den vildeste drone mens himlens funk trak i tøjet til natten tog over.

Nu er der en uro i kroppen. Jeg kunne ikke glemme det, der skulle glemmes. Jeg elsker at vågne og se dig vågne.

Trak jeg dig med til de yderste bjerge? Sad jeg alene? Det var ikke skovene jeg kom fra. Ord. Du kan være i dette landskab. Der var intet som skulle glemmes.