Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan. Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede? Grå. Om andre byer, andre verdener. Jeg skriver dagen igang, stille. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen.

Ilden. I bussen skrev jeg en sms til dig. Du siger noget om solen. Jeg har skrevet et kort til dig.

Det gør ikke noget. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Det er noget med steder, som er fyldt til randen med spor fra ting, som er sket.

Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn.

Om andre byer, andre verdener. Og vi vågnede. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Kalken.

De glitrende hemmeligheder inde i stenene. Du må ikke forsvinde. Den sindssyge himmel. Hvem var det, der skrev: Her er dagen allerede langt foran mig. Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop. Sletterne trak helt ud til havet som trak videre i himlen som trak i øjnene som en let tåge.

Nordlysets sitren i din stemme. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig.

Mine knogler suser også, og inde i dem er der et mørkt væsen som bølger og bevæger sig. Du trak mig med til de yderste bjerge. Nu driver mine drømme ind i et blidere, en bedre tid.

Sletterne trak helt ud til havet som trak videre i himlen som trak i øjnene som en let tåge. Når du siger mit navn, svarer min krop. Det var ikke markerne jeg kom fra.Det var ikke markerne jeg kom fra. Det var ikke markerne jeg kom fra. At tale var blevet uoverskueligt.

Sletterne trak helt ud til havet som trak videre i himlen som trak i øjnene som en let tåge. Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan.

Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber.

I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille. Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Sad jeg alene?

Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber. Nu er der en uro i kroppen.

Om aftenen synes lyset at rykke tættere på min hud, og der er en lykke som flimrer foran mine øjne. Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller.

Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. At vi aldrig for alvor, bliver en del af verden. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne.

Hvem var det, der skrev: Som nu i morges: I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn.