I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. Bøgerne hvilede omkring kaffen.

Jeg skrev intet ned i den periode. Luften og jordens sange. I hver dag gled rester af betydning med mig videre

Vi tænkte på nordlysets sitren i hemmeligheder inde i, inde i, inde i hinanden. Jeg forsvinder ikke.

Der var noget som åbnede sig. Var det skovene du kom fra? Når jeg ikke ser dig ser jeg dig ikke. Intimiteten i skriften. Jeg har skrevet et kort til dig.

Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Luften og jordens sange.

Hver dag fyrer vi op under planeterne. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag.

I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Sådan er det. Uforståelige sætninger at klæde sig i. Ord. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Ring til mig uden grund. At vi aldrig for alvor, bliver en del af verden. Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel?

Bøgerne kunne ikke åbnes, de var koder af sprog. En nat faldt giraffer ud af drømme. Hvilken dag fulgte efter dagen? Farvede et sår i dit første ord. Ikke søge ly i den flod. Stolen jeg sad på knirkede i natten. Sætningerne er et hav.

Ikke søge ly i den flod.

Du mod de kommende kyster. På det tidspunkt slackede vi mens dagene gik ind mellem nætterne. Jeg sejlede henover ørknen, henover sandet. I bussen til dig. Stod imod, men kunne mærke at tiden langsomt begyndte at smuldre.

Når jeg skrev dit navn i lyset, faldt en stråle fra månen ind af mit vindue.

Kalken. Sandet i mine tanker. Pludselig en dag faldt der giraffer ud af dine øjne. Da vi en nat fulgtes ned gennem vores. At tale var blevet uoverskueligt. Du, du venter en sweet sol. Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne. Brev i april.

Træerne.

Sætningerne er en ørken.

I natten, i søvn. Hvad vil disse knuste sætninger? Over murbrokkerne. Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Min ene pen er rød og den anden sort. Det var kun fornemmelsen af ild, af vand, af lys, af måne, af din krops nære funktioner, larmen (der altid var stille).

Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter. Og vi faldt i søvn. Senere i dine øjne. Natten er trans, dagen er trans. Der var intet som skulle glemmes. På det tidspunkt slackede vi mens dagene gik ind mellem nætterne.

På en rude. Min ene pen er rød og den anden sort.Min ene pen er rød og den anden sort. Min ene pen er rød og den anden sort. Min ene pen er rød og den anden sort. Min ene pen er rød og den anden sort.

Som at sidde på en tunge og bare se derudaf.