Landskab d 11.11.16 11:17:00 til 11:18:05

Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Jeg ville gerne give dig alle mine diamanter Hver morgen vågner jeg op og tænker: wow! nogle smukke øjne. Her er dagen allerede langt foran mig. På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.

Samtale d 11.11.16 11:17:19 til 11:17:32

Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Lyset kaldte vi bare for lyset mens vi lod dets hvælving trække sig henover natten som en brusende sky fyldt med den sarte letsindighed.