Landskab d 16.02.17 14:33:10 til 14:33:38

Der er en, der folder mine tanker ud til en lysende fremtid. Men mit sprog er ikke fjendtligt. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.

Rundt omkring stod bjerge af andres ord. Derinde bag skoven. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste.

Landskab d 16.02.17 14:32:32 til 14:32:57

Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Ikke var muligt at komme derind. Sætningerne er et hav. Nu skriver jeg igen på en søjle af digte.Nu skriver jeg igen på en søjle af digte. Nu skriver jeg igen på en søjle af digte. Nu skriver jeg igen på en søjle af digte.

Samtale d 16.02.17 13:57:10 til 13:59:08

Vores land.Vores land. Vores land. Vores land. Vores land. Vi er en samtale bag øjnene. Sætningerne er et hav. Da jeg lå der og lyttede blev jeg bange for at miste dig. Jeg har skrevet et kort til dig. Af alt det lysende, reflekterende, matte. Vi tænkte på sammenhænge for naturens fænomener: Nordlysets sitren i ens stemme; de glitrende hemmeligheder inde i stenene, inde i jorden, inde i hinanden;