Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud. Så så jeg den tredje dag i det larmende i det nære. Som at sidde på en tunge og bare se derudaf. Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger udenfor alting.

Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne.

Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer. Ikke søge ly i den flod. Træk mig med ud over sletterne, vind, træk mig helt ned til klipperne. Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring.

I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. Så så jeg den tredje dag i det larmende i det nære.Så så jeg den tredje dag i det larmende i det nære. Så så jeg den tredje dag i det larmende i det nære. Så så jeg den tredje dag i det larmende i det nære.

Der var noget som åbnede sig. Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Når jeg ikke ser dig ser jeg dig ikke. Dine sætninger. Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg. Under lillahimlens hvælv. Glashænder.Glashænder. Glashænder. Glashænder. Glashænder.

Sætningerne er.

Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Rifterne. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Et genert rum, et intimt rum.

Jeg ville gerne give dig alle mine diamanter

På den del af nattens stilhed. Jeg tegnede sorte kvadrater på din hud for at være sikker på, at alting var virkeligt. Jeg drak det tørre.

Jeg drak korte slurke af teen, spiste af det tørre knækbrød, smørret og sesamfrøene. Vi var stadigvæk stirende i de mindste detaljer.

Vi taler om andre betingelser for nærvær. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det. Noter. Beskrivelser. Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter.

Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Jeg har skrevet et kort til dig. Der løber ord ud af min hud.

Muren omkring ordene. Rifterne. Bøgerne var de eneste. Vidste du det? Var disse linjer virkeligt virkelige? Vores. Når du ringer, hører jeg det ikke.

Som en anden nat, hvor alting var lol lol og hektiske skrig i det fjerne. Om landskabets forvandling og den hvide himmel og havets nuancer i gråt. Har vi de samme øjne?

Ved den smuldrende beton. Jeg tror, du havde glemt den der. Som en anden nat, hvor det ikke var muligt.

Jeg tegnede din hud på alting. På en. Trak jeg de yderste? Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen. Et genert rum, et intimt rum. Så trak natten sig hurtigt ind på vores øjne. Muren omkring ordene. Var mine ord en stadig søgen mod det forkrampede.Var mine ord en stadig søgen mod det forkrampede. Var mine ord en stadig søgen mod det forkrampede. Var mine ord en stadig søgen mod det forkrampede. Var mine ord en stadig søgen mod det forkrampede.