Dine knogler suser også, og inde i dem er der et lyst væsen som bølger og bevæger sig. Et udadvendt rum, et favnende rum.
Jeg kyssede en sommers morgenrøde. Stolen jeg sad på bevæger solen med natten. Stolen jeg sad på knirkede i solen.
Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Bordet vipper. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede? At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen.
Mine ene fod væsker: gule øjne siver fra hælen. Det er noget med steder, som er fyldt med ting, som skal ske. Træerne. Som at skrive i koder. Et wack rum, et rum for stars.
Skyggerne skyggede. Som at sidde i dine øjne og bare lytte til alting.
millioner år gammelt glas i den lysende ørken. Jeg famlede med dine øjne, deres blå cirkel af lys. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Taster en sætning i mørket, i lyset. Dansende, legende, lyttende. Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger indeni alting.
I læberne og i huden.
Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring. Var det markerne du kom fra? Du siger noget om solen.
Meningsfulde dage med noter, betragtninger.
Sætningerne er. Jeg er på den anden side. Uforståelige sætninger at klæde sig i. Det handler om dybden, jeg graver mig ned i dybden af alt. Jeg har skrevet et kort til dig. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.
Jeg har ikke plads til de fine hår i min hud længere. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. De yderste kyster, en grøn sten.
Vi er en samtale, der rejser bag øjnene. Jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Jeg havde endnu ikke mødt dig.
Her er dagen allerede langt foran mig. Grå. Hvor vil det ødelagte sprog hen? Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne
Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring. Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne. Når jeg lod fingrene løbe udover skyggerne, skreg et sår dybt fra knoglernes hvide.
Der hang figner henover udsigten. Stolen jeg sad på knirkede i natten. Nede ved havet. Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre.
Kan jeg skrive sådan? Dagene. Ugerne. At forvandle dette rum til et andet. Ude i LED-nattens lys fandt jeg en lille bunke pinde (lol).