Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille.

Træk sletterne helt ned til klipperne. Jeg prøver at tegne dine sætninger. Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Der var noget som. Du lagde den i mit vindue, i min vindueskarm. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.

Det er vinden, der blæser toner gennem sivene.

Vi tænkte på uddøde arter som svaneøgler, havvaraner, hvaløgler.

Jeg fortæller jeg fór vild i den ørken.

Sammen lå vi og kortlagde: Jeg hviskede ind i din drøm. Vigtigste. Og vi vågnede.

Ikke floderne i ørerne. Du mod de kommende kyster. At forvandle dette rum til et andet. Et sted derinde er der et lille funklende grønt.

Mod de yderste bjerge. Sådan. Senere i dine øjne. At en verden.

Du må ikke forsvinde. Du, du. Dine diamanter lyser i min mund.

Var det markerne du kom fra? Jeg drak korte slurke af teen, spiste af det tørre knækbrød, smørret og sesamfrøene. Jeg vågner og ser dig, dine øjne. Der var intet som skulle glemmes. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste.

Bag stemplerne.

Det jeg kom fra..

Vi bestiger bjerge og sejler på byernes yderste skælven.

millioner år gammelt glas i den lysende ørken. Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene.

millioner år gammelt glas i den lysende ørken. millioner år gammelt glas i den lysende ørken.

millioner år gammelt glas i den lysende ørken.

millioner år gammelt glas i den l

Som at sidde på en tunge og bare se derudaf. Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Så så jeg den tredje dag i det larmende i det nære. Her er natten allerede et stort show. Stolen jeg sad på knirkede i solen. I natten trækker vi vejret igennem hinandens beskeder, lol, lol (lol no more). Lyset i mine fjerne fingre: byen sluttede før den var begyndt. I dagen var en nær stemme næsten vågen.

Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Bag diamanterne. Fuglene hang på den blå, blå himmel. Lyset fulgte skyggerne og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i mørket. Nordlyset tøver i vores stemmer. Jeg skriver dagen igang, stille. Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet. Jeg skriver dagen igang, stille.

Jeg skriver dagen igang, stille. Jeg skriver dagen igang, stille. Jeg skriver dagen igang, stille. Jeg skriver dagen igang, stille.

Jeg skriver dagen igang, stille.

I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste.

Når du siger mit navn, svarer min krop. Træk mig med ud over sletterne, vind, træk mig helt ned til klipperne. Og dén himmel; det var en sindssyg dag. Når jeg vågnede, lå der altid en fælde tilbage fra mine drømme.

Det er hvert eneste træ i mit hjerte, som hurtigt men sikkert er stivnet blandt vanddråber og stille klynger af græs. Altid er det dette langsomme blik.

Intimiteten, skriften. Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Jeg prøver at forstå dette tilfælde:

Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Jeg prøver at forstå dette tilfælde:

Jeg prøver at forstå dette tilfælde:

Jeg prøver at forstå dette tilfælde:

Jeg prøver at

Land. Rifterne, rifterne, rifterne. Rundt på tingene. Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven. Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen. Skriv mig ind i dine læber. Det ,der hænger. Da jeg vågnede, var jeg sikker:

Sådan noget. Et genert rum, et intimt rum.

Der i kroppen. Bagefter, henover en tøven.