Du trak mig med til de yderste bjerge. Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop. Når jeg ikke ser dig ser jeg dig ikke. Jeg sejlede omkring på overfladen af alt.

Jeg lå og lyttede til dit hjerte.

Det tøj der er på min krop hænger på min krop.

Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet. Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken. Her er natten allerede langt bag mig.

Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt.

Hvis jeg havde mødt dig tidligere, ville jeg også have valgt at følge dit blik.

At forvandle dette rum til et andet. Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen.

Det var ikke markerne jeg kom fra. Trak jeg dig med til de yderste bjerge?

Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen. Du trak mig med til de yderste bjerge. Jeg skriver dagen igang, stille.

Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken. Lyset fulgte skyggerne og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i mørket.

I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt. Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg.

Var det markerne du kom fra? Og en anden dag: Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Under lillahimlens hvælv. Sætningerne er et hav.

Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller.

Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen. Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller.

Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber.

Var jeg stille? Jeg er på den anden side af havet. Du må ikke forsvinde. Jeg elsker at vågne og se dig vågne.

Kan jeg være i dette landskab? Sådan noget. Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille.Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille. Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille. Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille.

Nu ser du en sort kvadrat tegne sig et sted i det strømmende.

Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber. Her er dagen allerede langt foran mig.