Det var kun fornemmelsen af vind, af sand, af mørke, af sol, af min krops fjerne funktioner, stilheden (der aldrig var stille). Det her er ingen leg. Udsigten var håbløs. Nu driver mine drømme ind i et blidere, en bedre tid.

Altid er det dette langsomme blik.

Meningsfulde dage med noter, betragtninger.

Enkelte slukker bål og stiver i den hidsige røg, mens andre for altid forvandler sig og bliver som havet.Enkelte slukker bål og stiver i den hidsige røg, mens andre for altid forvandler sig og bliver som havet. Enkelte slukker bål og stiver i den hidsige røg, mens andre for altid forvandler sig og bliver som havet.

Som om der var nogen, der kastede en myte ind i skriften. Lige strejfe med læberne ned gennem siderne. Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud. Hvilken dag fulgte efter dagen? Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt.

Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen. Du siger noget om solen. Som at sidde på en tunge og bare se derudaf.

Jeg sejlede henover havet, henover himlen. Lysene lyste. Sletten forvandler sig til mørke og sten. Du siger noget om månen.

Da jeg lå der og lyttede blev jeg bange for at miste dig. Det var ikke skovene jeg kom fra. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. Var det markerne du kom fra?

Jeg er på den anden side af havet. Det handler om overfladen. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber.

På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter.

Hvor vil det ødelagte sprog hen?

Jeg drak korte slurke af teen, spiste af det tørre knækbrød, smørret og sesamfrøene. Dine sætninger. Sidst jeg var lykkelig var lige i morges. Var det markerne du kom fra? Uforståelige sætninger at klæde sig i. På en rude. Vi tænkte på gamle forsteninger, hudløse tanker om stilheden.

Og vi vågnede. Jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Sammen lå vi og kortlagde tingenes orden. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Et brev. Nogengange falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skulderen over solens sind.

Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det.

Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren.

Og en anden dag: Hvis jeg havde mødt dig tidligere, ville jeg også have valgt at følge dit blik. Her er dagen allerede langt foran mig. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt.

Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet.