Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Sådan svarede du. Jeg tegnede sorte kvadrater på din hud for at være sikker på, at alting var virkeligt.
 
Vi, bag øjnene. Sætningerne er. Hvis jeg ville have dit blik.Hvis jeg ville have dit blik. Hvis jeg ville have dit blik.

Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Alene? Et sted er der en. Et brev. Sammen lå vi og kortlagde tingenes orden.
 
Var sætningerne et skred af betydning? Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt.

I huden. At tegne øjne i sætninger. Når du siger mit navn, svarer min krop. Ikke glemme floderne i ørerne.
 
Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser. Farvede lidt sort i din ørken. Min krop vipper. Det var før du.

Hvorfor trak du mig med til de yderste bjerge? Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Jeg vågner og ser dig, dine øjne. Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge.
 
Når du siger mit navn, svarer min krop. Intimiteten i skriften.Intimiteten i skriften. Intimiteten i skriften.

Og vi vågnede. Ordene, små toppe af skum. Jeg har skrevet et kort til dig. Hvor vil det ødelagte sprog hen? Kan jeg skrive sådan? Du lyttede til mit heftige hjerte, hvert ord er en sol, der ikke kan brænde. Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg.

Dagene. Ugerne. Vennerne. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant Århus Midtby, var jeg virkelig derinde alene.

Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores linje. Og vi tænkte på de mindste detaljer, på atomerne, molekylerne, på stoffernes reaktion med hinanden. Uforståelige sætninger at klæde sig i Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber.

På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed. Du i mit vindue, i min vindueskarm.
 
Din vejrtrækning og bløde bølgende bevægelser. Hver dag gled med mig videre. I.

Jeg ikke det der. Jeg er på den anden side af havet. Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop. Bare mørket.
 
Det var før du kunne forsvinde.Det var før du kunne forsvinde. Det var før du kunne forsvinde.

Ikke glemme. Det tøj er min krop på min krop. Ikke glemme floderne i ørerne. I. Pludselig faldt dine drømme.
 
Du rækker dine øjne mod de kommende kyster. Sådan så mine drømme ud.
 
Du lagde den i mit vindue, i min vindueskarm.