Dine kodningen lyser i mit flow i mine nætter. Vores hud er spændt ud over endnu en mail, SV. SV. RE. Forward: Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Det handler om dybden, jeg graver mig ned i dybden af alt. Når jeg ikke ser dig ser jeg dig ikke.

Rifterne. De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud. Du rækker dine øjne mod de kommende kyster. Trak du de yderste bjerge? I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud. Havde du fundet en grøn sten?

Vores hud er spændt ud over endnu en mail, SV. SV. RE. Forward: Der var noget som.

Som en anden nat, hvor det ikke var muligt. Du rækker dine øjne mod de kommende kyster. Ved den smuldrende beton. Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. Gaderne drak igennem øjne af klarhed, øjne af lys.

Som en anden nat, hvor alting var lol lol og hektiske skrig i det fjerne. Next step: vi lå på tærsklen af bevidstheden og svajede med svaneøgler og gøgl. Har vi forskellige øjne? Humøret blandt flowdiagrammer af mørke, af lys. Jeg sejler: alting sejler!

Skovene.

Af alt det kroppen også er. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Lyset i mine fjerne fingre: byen sluttede før den var begyndt. Dagene. Ugerne. Og en anden dag: Stjernekontinent. Hver dag fyrer vi op under planeterne. Jeg sad alene i solen.

Det var ikke skovene jeg kom fra. Du kan være i dette landskab. Ikke glemme floderne i ørerne. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Nu er der en uro i kroppen. Det er vinden, der blæser toner gennem sivene.

Luften og jordens sange. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. Ordene, små toppe af skum. Jeg kunne ikke formulere de sætninger. Der var noget som åbnede sig. Jeg læste landskabet som en hånd, hver ru overflade var en rest af det meningsfulde liv.

Lyset fulgte skyggerne og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i mørket. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.

Notesbog. Beskydning.

Brev i april. Mine ene fod væsker: gule øjne siver fra hælen. I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Et brev. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne

Diamanterne. Kullet.Kullet. Kullet. Kullet. Kullet.

I det tidlige: æggemaden, tomaterne, den kolde øl. Det er noget med steder, som siver fra kodningen og fryser: alting stivnet. Oplæsning for intetheden. Dagene. Ugerne. Bagefter sad jeg i timer og læste.