Luften og jordens sange. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. Ordene, små toppe af skum. Jeg kunne ikke formulere de sætninger. Der var noget som åbnede sig. Jeg læste landskabet som en hånd, hver ru overflade var en rest af det meningsfulde liv.