Rundt omkring de tøvende stjerner fandt vi på navne til tingene. Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede. Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter. Ordene, små toppe af skum.
Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Vidste du det? Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.
Jeg forsvinder ikke. Du ville sige noget, du tav. Det der blæser. Sætningerne er et hav. Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Ikke søge ly i den flod.
Sidst, i morges. Et genert, et intimt rum.
At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. Du trak mig med til de yderste bjerge. Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre.
Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt.
Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Der var intet som skulle glemmes. Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven.
Bag øjnene sidder en lampe og ser.
Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Jeg sejlede henover ørknen, henover sandet. Du siger noget, det lyder lidt high-tech (domænecrash!).
Derinde bag skoven. Sætninger talte igennem den syngende vind, kys mig, kære vind, kys mig igen.
Ordene, små toppe af skum. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. At tale var blevet uoverskueligt. Noter. Beskrivelser. Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden.
Bag diamanterne. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. Sådan her så mine dage ud på det tidspunkt.
Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Et brev. Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores linje.
Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet. Skriv mig ind i dine læber.
Noter. Beskrivelser. I hver dag gled rester af betydning med mig videre
Jeg kyssede en sommers morgenrøde. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. Mine knogler suser også, og inde i dem er der et mørkt væsen som bølger og bevæger sig.
Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne