Fra de lækreste gadgets finder vi en vej til at slå kedsomheden ihjel. Skovene trak helt ud til ørknen som trak videre i jorden som trak i øjnene som en let klarhed. Den sindssyge himmel. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort.

Om aftenen synes lyset at rykke tættere på min hud, og der er en lykke som flimrer foran mine øjne.

I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort. Et lyst væsen siver fra mine og øjne og synes talende. Rød. Den afklarede himmel.

I dagen var en nær stemme næsten vågen. Sover ASAP. Stolen jeg sad på knirkede i solen.

På en mur. Det handler om. Det handler om dybden, jeg graver mig ned i dybden af alt. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel?

Der var noget som åbnede sig. Det gør noget. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme.

Der lå figner på jorden. Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre. Den afklarede himmel. Der hang figner henover udsigten. De glitrende hemmeligheder inde i stenene.

Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene. Glæden som sejlede på tærsklen til natten i strømme af sort.

Jeg sad alene i solen. Dette langsomme blik imod stenene. Sletten forvandler sig til mørke og sten.

Brændte det friske løv virkeligt? Vi interesserede os for de mindste detaljer, sneglehusenes form, stenene hentet frem af jordens inderste.

På broen over søerne sad jeg og så mågerne, duerne, svanerne danse i vinden. Bag diamanterne. Whatever; nat efter nat.

De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud. Stod imod, men gjorde intet. Muren omkring ordene.

Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel. Dine diamanter lyser i min mund. Linjerne under sætningen: Der var ild i træerne, der var ild i de forladte huse.

Som en håndflade uden kød; lyset og skyggerne, der falder igennem den. Giver det mening?

Det gør ikke noget. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.

I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille.

Pludselig en dag faldt der giraffer ud af dine øjne. Hvilken dag fulgte efter dagen? Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Jeg fandt en linje et sted under min reol.

Jeg går bare og venter på den milde måne. Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt. millioner år gammelt glas i den lysende ørken. Ikke var muligt at komme derind. Skyggerne skyggede. Tågen i skovene i udsigten. Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor.