Jeg kunne ikke glemme det, der skulle glemmes. Uforståelige sætninger at klæde sig i. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Har vi de samme øjne? Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel?
Landskab d 21.01.17 11:33:20 til 11:34:03
Om aftenen synes lyset at rykke tættere på min hud, og der er en lykke som flimrer foran mine øjne.
Det gør ikke noget. Der var en hvirvlen i luften og det sitrede af farve fra væggene. Solens sind. Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan.
Samtale d 20.01.17 12:39:54 til 12:40:52
Dine læber, dine læber, dine læber. Jeg var nøgen i de dage. Du siger noget om solen. Mørket kaldte vi bare for mørket.
Når du siger mit navn, svarer min krop. Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop.Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop. Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop.
Samtale d 20.01.17 12:18:28 til 12:20:34
Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop. Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag. Ikke søge ly i den flod. Du rækker dine øjne mod de kommende kyster. Et. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.
Landskab d 20.01.17 12:17:03 til 12:18:21
Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven. I min første App vågnede jeg, og satte et lys i dit smil. Tågen i skovene i udsigten. Og et andet kluns: Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen.
Landskab d 20.01.17 11:18:29 til 11:19:07
Lysene lyste. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.
Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren.
Samtale d 19.01.17 17:30:17 til 17:31:16
Det tøj der er på min krop hænger på min krop. Træerne. Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber.
Et brev. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Mine knogler suser også, og inde i dem er der et mørkt væsen som bølger og bevæger sig.
Hav d 19.01.17 15:42:46 til 15:43:43
Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.
Landskab d 19.01.17 15:40:31 til 15:42:33
I min første App vågnede jeg, og satte et lys i dit smil. Jeg bladrer i en tilfældig bog. Blæste det virkeligt?
Bøgerne tegnede deres egen retning. Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede? Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.
Hav d 19.01.17 15:39:37 til 15:40:17
Om andre byer, andre verdener. Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger.
Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg. Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det.