Ikke var nice i provinsen. Nu skriver jeg igen på det stille.

Rifterne, rifterne. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Du i mit vindue, i min vindueskarm. Her er natten allerede et stort show.

Der var en hvirvlen i luften og det sitrede af farve fra væggene. Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde. I det mørkeste, søvnen bag dagen. Hvor vil det ødelagte sprog hen? Pathos_AT_Diamonds_DOT_COM. Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger.

Ord. Over murbrokkerne. I læberne og i huden.

Der er en som har vendt sin trøje omvendt. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om ensomhed, den grå tone af alvor i dine nye øjne. Udsigten var en fuck-up-store. Når en stråle af sol faldt på min hud, sagde du, det var et digt, der lå der som en stilhed, som et tegn.

At klæde sig. Nordlysets techno, synger du, er det fremmede sprog. Som at skrive i nye aviser. Break my bones, sagde du, mit inderste er hvidt ligesom det meste af dit øje. Jeg tegner dine diamond-eyes i et par strofer af wow. Som at læse glemte aviser.

Den højrenationale himmel. Mørket og lyset er hver deres sprog_ go with the flow! Og dén himmel; det var en sindssyg dag. Under den blå, blå himmel. Sætningerne er. Nordlysets sitren i din stemme. Du må ikke forsvinde.

De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.

Du må ikke forsvinde. Zeitgeist. Shit. Show. Bussen skrev til dig. Et mørkt væsen siver fra min mund og synes stille. Ikke den flod. Som en anden nat, hvor alting var lol lol og hektiske skrig i det fjerne.

Jeg på din hud. Gennem hullet i min hjerne.

Du siger noget om månen. Pathos_AT_Diamonds_DOT_COM. Der er en, der forkæler mit mørke i den lysende fremtid (brb). Trak jeg de yderste?

Diamanterne. Dine sætninger. Sådan noget. Hvad skal vi stille op med den blide himmel?Hvad skal vi stille op med den blide himmel? Hvad skal vi stille op med den blide himmel?

Badeferien. Årene. At dette andet.

Ude i LED-nattens lys fandt jeg en lille bunke pinde (lol). Ved en sten: Stolen jeg sad på knirkede i solen. Som at hilse med begge hænder kødfulde: Yo my friend! Yo, Yo!

Der var noget som. Jeg skriver på mine fjender, fak dem i hjernen.

…brb… Dit navn var alt jeg hørte. Oppe på bakken. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Og vi vågnede. Vi er fresh af forelskelse, knus solen og månen mod vores læber: until dawn! Yir!

Hvad? Gennem hullet i min hjerne. Intet glemmes. Sådan noget.

Natten er trans, dagen er trans. Lyset kaldte vi bare for lyset mens vi lod dets hvælving trække sig henover natten som en brusende sky fyldt med den sarte letsindighed. Det der blæser. Byen dovner lige himmelsk under himlens mørkt-mørkt. Du i mit vindue.