De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe.

Derinde bag skoven. Nogengange falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skulderen over solens sind. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme.Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme.

Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne. I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille. Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Bagefter sad jeg i timer og læste. Et mørkt væsen siver fra min mund og synes stille.

Altid er det dette langsomme blik. Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde. Mine knogler suser også, og inde i dem er der et mørkt væsen som bølger og bevæger sig.

I dagen var en nær stemme næsten vågen. Lige strejfe omkring dine kys dine linjer af mørkt. Jeg sejlede henover havet, henover himlen. Et genert rum, et intimt rum. Altid er det dette langsomme blik.

Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud.

Jeg skrev i en stråle af sol. Du, du venter en sweet sol. Det er vinden, der blæser toner gennem sivene. Der er en, der folder mine tanker ud til en lysende fremtid. Hvilken nat fulgte efter natten? Du skrev breve til ilden, du skrev breve til dig selv.

At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen.

Jeg skriver dagen igang, stille. Sætningerne er et hav. Bøgerne hvilede omkring kaffen. Gennem hullet i hegnet. I billederne var mit sprog blevet fjendtligt:

Blå. Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille.Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille. Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille. Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille. Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille.

I bussen skrev jeg en sms til dig.

Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden. Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Jeg læste dine linjer

Når du siger mit navn, svarer min krop. Jeg kunne mærke dit hjerte slå mod min pik.

Det var før du kunne forsvinde. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. Hvis jeg havde mødt dig tidligere, ville jeg også have valgt at følge dit blik.

Jeg lå og lyttede til dit hjerte. Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden. Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.