Hav d 3.01.18 13:47:11 til 13:47:40

Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren. Oplæsning for intetheden. Nu er der en uro i kroppen. Et brev. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Alting ligger bag alting.

Hav d 3.01.18 13:39:31 til 13:40:06

Jeg læste dine linjer Der var noget som åbnede sig. Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg. Det er bare. Du må ikke forsvinde. Intimiteten i skriften. Bøgerne hvilede omkring kaffen.

Min ene pen er rød og den anden sort.

Hav d 3.01.18 13:36:33 til 13:37:37

Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg. Jeg havde endnu ikke mødt dig. Sad jeg alene? Jeg skriver dagen igang, stille. Tågen i skovene i udsigten.

Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan.

Hav d 23.11.17 16:55:49 til 16:56:42

Det dybeste af alt er sætningernes spredte betydning. Men mit sprog er ikke fjendtligt. Tingene tøver. Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag.Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Vi tænkte på ord, der blev ved med at hænge øverst i kampagnerne.