Hav d 19.07.16 12:49:38 til 12:51:13

Regnvejrsmeteor. Et genert rum, et intimt rum. Når jeg vågnede, lå der altid en fælde tilbage fra mine drømme. Jeg skriver fra din spidse næse mod en verden, der funkler og glimter. Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede. Mine gadgets er hvide som dine knogler.

Samtale d 18.07.16 20:12:43 til 20:13:31

Giver det mening? Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Der var intet som skulle glemmes. Lysene lyste. Kalken. Du rækker dine øjne mod de kommende kyster.

Af alt det lysende, reflekterende, matte. På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed.

Landskab d 18.07.16 20:03:30 til 20:04:03

Det er noget med steder, som er fyldt med ting, som skal ske. Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger udenfor alting. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme.

Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.

Hav d 18.07.16 16:18:28 til 16:19:11

I morgenen sidder jeg langsomt og læser om byer, om byen, byernes udvikling, forvandling og savn. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene Ordene, små toppe af skum. Jeg læste dine linjer Ilden.

Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.

Landskab d 18.07.16 16:12:52 til 16:13:57

Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel. I hver dag gled rester af betydning med mig videre Der var noget som åbnede sig. Her er dagen allerede langt foran mig. Noter. Beskrivelser. Vi har gardiner.

Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel.

Samtale d 18.07.16 16:11:47 til 16:12:40

Trak jeg dig med til de yderste bjerge? Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Jeg var nøgen. Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet. Når du siger mit navn, svarer min krop.

I min mund. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv.