Samtale d 26.04.17 13:14:40 til 13:15:30

Alting ligger bag alting. Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten. Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop. Var jeg stille? Jeg forsvinder ikke. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.

Landskab d 26.04.17 13:10:15 til 13:13:13

Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Har vi de samme øjne?

Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder.

Hav d 22.04.17 10:12:32 til 10:13:08

Jeg blæste på mine systemer, alting var henvendelser, alting var kærligt. Bøgerne hvilede omkring kaffen. Jeg skrev på de tavse mure, ved de yderste kyster, ved de stille gader, de forsigtige veje. En linje samlede udsigten op: en ægyptisk kvinde lukkede sin værdige hånd om en lysende fremtid.