Jeg hader at vågne og se dig vågne. Det handler om dine inderste tanker: alting buffer i mine sætninger. Om andre universer, andre stjernesavn. Byen. Ordene, små toppe af skum. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Ordene, små toppe af skum. Ordene, små toppe af skum. Lyset kaldte vi bare for lyset mens vi lod dets hvælving trække sig henover natten som en brusende sky fyldt med den sarte letsindighed.