Jeg og dit hjerte. Jeg på din hud. Vi, gamle tanker om stilheden. I det tidlige: æggemaden, tomaterne, den kolde øl. Du lyttede til mit heftige hjerte, hvert ord er en sol, der ikke kan brænde. Det flød ud af mig, nye sætninger, gamle sætninger, og nu: igen. Hvorfor stille sig i det meningsløse, i det langsomme? Ikke var muligt at komme derud. I natten poppede samtalerne op. Ring til mig. Jeg havde dig. For hvert lag af betydning i det strømmende sand.