Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden.

På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Nu er der en uro i kroppen. I natten, i søvn. Udsigten var håbløs. Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud.