I hver dag gled dine hænder forsigtigt igennem mit hår. Du trak mig med til de yderste bjerge. Jeg fortæller jeg fór vild i den ørken. Dagene. Ugerne. Vennerne.
Farvede ordene milde. Jeg drak det tørre. Det dybeste af alt er sætningernes spredte betydning.
Du lagde den i mit vindue, i min vindueskarm. Det er bare. Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud.