Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Det var ikke markerne jeg kom fra. Jeg læste landskabet som en hånd, hver ru overflade var en rest af det meningsfulde liv. Meningsfulde dage med noter, betragtninger. Vi interesserede os for de mindste detaljer, sneglehusenes form, stenene hentet frem af jordens inderste. Ok, svarede du.

I morgenen sidder jeg langsomt og læser om byer, om byen, byernes udvikling, forvandling og savn.