Provinsen og gågadens sange. Jeg var faldet: en plettet søvn, en dyb melankoli igennem landskabets sorg. Intimiteten, skriften. Nu skriver jeg igen på en søjle af digte. Det handler om overfladen. Jeg læste dine linjer. Et genert, et intimt rum. Jeg skrev sms’er i halvmørket, vejen groede langsomt ud af havet og skyerne.

Kaffen, jeg drikker, smager som det inderste af mine sokker. Hvad vil disse knuste sætninger?