Grå. Skyggen fulgte lysene og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i lyset. Jeg skriver natten i gang, stille.

Skrid, svarede du. Var jeg? Under solen, dine øjne som blitzkrieg. Diamanterne. Gennem hullet i hegnet. I natten trækker vi vejret igennem hinandens beskeder, lol, lol (lol no more).

Før var det roen, den fælles ro ved at vågne i nætter forrevne og stille.