Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden. Bag træerne. Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan. Stenene og træernes sange. Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger indeni alting. Ensomheden i linjernes fald. Ordene, en flimren i lydene, en betydningsfuld techno. Jeg faldt i søvn og lå og mærkede din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Sådan er det.