I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv.

Et genert rum, et intimt rum. Hvor vil det ødelagte sprog hen? Det gør ikke noget. Brev i april. Intimiteten i skriften.

Det var ikke markerne jeg kom fra.

Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor.