Og dén himmel; det var en sindssyg nat. Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring. I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. Det var ikke skovene jeg kom fra. Det er bare. Sådan her så mine dage ud på det tidspunkt. Hvem var det, der skrev: Sad jeg alene? Den bekymrede tredje er helt ude af sig selv. De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe.