Som at skrive i nye aviser. Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten. Enkelte slukker bål og stiver i den hidsige røg, mens andre for altid forvandler sig og bliver som havet. Du, dine øjne.

Et hav.

Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven. Rifterne, rifterne, rifterne.