I hver dag gled dine hænder forsigtigt igennem mit hår. Bagefter tronede ulæste bøger sig op. Jeg havde glemt den. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod.

Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. Jeg var nøgen. Det tågede, ikke helt at kunne se vejen, se stien. Nu driver mine drømme ud i et hårdere, en sværre tid. Skovene trak helt ud til ørknen som trak videre i jorden som trak i øjnene som en let klarhed.