Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger. Alting ligger bag alting.

Jeg tegnede din hud på alting. De bløde bakker udenfor byen. Bøgerne varslede en kommende tid.

Ikke var muligt at komme derud. Tilbage i fortiden strakte en tunge af træ sig fra det yderste af kysten og ud i havet.