Det er noget med steder, som er fyldt til randen med spor fra ting, som er sket. Du siger noget, det lyder lidt high-tech (domænecrash!). Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld.

Var det alligevel naturens sirlige system jeg elskede? Dansende, legende, lyttende. Men mit sprog er et landskab. I den periode: udsigten, stilheden. En uro i kroppen. Nu skriver jeg igen på det stille.