Et brev. Mens jeg læste dine sætninger skrev du videre ind i dig selv. Hvad vil disse knuste sætninger? At sværme i den flydende luft som en klingende sætning som klynger en krop ud af sig selv og synes nøgen.

Luften og jordens sange. Træerne. Nu sejler jeg på nætternes tæppe af mørkt. Lyset samler sig indenfor og jeg kan mærke mit hjerte mod din hud. Jeg kunne mærke dit hjerte. Skovene trak helt ud til ørknen som trak videre i jorden som trak i øjnene som en let klarhed.