Lige strejfe med læberne ned gennem siderne. Nu driver mine visioner ud af tangenter og tastaturets heftige, heftige lys.

Træerne. Bagefter sad jeg i timer og læste. Hvor vil det ødelagte sprog hen? Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om byer, om byen, byernes udvikling, forvandling og savn. Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede? Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå.